45 % af danskere i erhvervslivet sidder stille minimum seks timer i løbet af arbejdsdagen. Denne inaktivitet har en masse negative konsekvenser for medarbejderen – og for arbejdspladsen: Fysiske smerter giver i stigende grad sygemeldinger, og det kan hurtigt blive dyrt for en virksomhed. Derfor bør de danske arbejdspladser gøre mere for at forhindre denne udvikling ved blandt andet at investere i kontormøbler, der støtter de ansattes fysiske helbred.
Landmænd, industriarbejdere, sportsfolk og ansatte i pleje- og servicesektoren bevæger sig meget i løbet af en arbejdsdag. Men flere og flere jobs i dag er af stillesiddende karakter. Vi ser hvordan flere i Danmark, og i den vestlige verden i øvrigt, bliver ramt af livsstilssygdomme, i takt med at vores hverdag bliver mere og mere inaktiv. Flere sidder foran en computer og det giver hurtig en dårlig fysisk holdning med foroverbøjet nakke hvilket forplanter sig som smerter i skuldre og ryg samt giver risiko for musearm, lændeproblemer og andre skavanker. Alt sammen som resultat af en udvikling på arbejdsmarkedet hvor vi sidder mere ned end nogensinde før, fordi vores job kræver det.
Virksomheder bør tage deres ansvar alvorligt
Som virksomhed bør man gøre meget mere, end man gør i dag for at sikre sine medarbejderes velbefindende. Dels arbejder ens ansatte mere effektivt, når de ikke døjer med skavanker der tager deres fokus og dels kan virksomheden undgå sygemeldinger grundet smerter i arm, ryg, lænd og skuldre hos medarbejderne. Når man som virksomhed indkøber kontormøbler, bør der altid være fokus på at anskaffe ergonomiske kontormøbler – og prioritere dét over pris. Alle ansatte bør have en ergonomisk kontorstol, der støtter nakken og ryggen de rigtig steder. Ligeledes bør alle ansatte med stillesiddende jobs have et hæve-sænkebord, så de har mulighed for at stå op i løbet af arbejdsdagen. Virksomhedens kontormøbler er således helt afgørende for den fysiske trivsel hos de ansatte – og den fysiske trivsel bør alle virksomheder tage alvorligt, så vi kan knække kurven for skader og skavanker som resultat af en inaktiv, stillesiddende arbejdsdag.
Så mange skavanker får danskere med stillesiddende arbejde
Intet mindre end 80 % af dem, der til dagligt arbejder foran en computer lider jævnligt af helbredsproblemer og mindst 2 ud af 3 lider af spændinger og smerte i skuldre og nakke som konsekvens heraf. Halvdelen har rygproblemer og næsten ligeså mange lider af hovedpine. Der er altså en lang række negative sundhedspåvirkninger forbundet med denne arbejdstype som flere og flere danskere befinder sig i.
Selvom indkøb af de rette kontormøbler kan gøre rigtig meget mod at forhindre den negative fysiske udvikling, bør virksomheder også i langt højere grad begynde at implementere bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen. Det kan eksempelvis være i form af walk & talk-møder, eller indlagte pauser på 5 minutter, hvor de ansatte kan strække sig, lave simple øvelser og gå lidt rundt. Få minutters aktivitet og udstrækninger kan gøre en kæmpe forskel for medarbejderens trivsel og forebygge både smerter og skavanker.