Du har måske hørt om konceptet før: Ergonomi. Det er blevet meget kendt de senere år i forbindelse med, at flere og flere har kontorjobs end nogensinde før. Når man bruger lang tid på kontoret, er det vigtigt, at man sidder godt og har noget godt udstyr, som støtter op omkring kroppens sundhed. Det er præcis dét, som ergonomi henviser til.
Derfor kan det også være en god idé at undersøge, om der er behov for ergonomisk udstyr på dit kontor. Hvis I alle arbejder fuldtid, kan det hurtigt være fordelagtigt rent sundhedsmæssigt at vælge udstyr, som passer hver enkelt medarbejders fysiske behov.
Hvad er ergonomisk udstyr?
Ergonomisk udstyr kan være mange forskellige ting. For eksempel er det yderst vigtigt, at stolene kan indstilles til enhver medarbejder. Arbejdsstolen bør støtte op om ryggen, så vedkommende har den korrekte siddestilling i løbet af dagen og dermed ikke overbelaster ryggen. Samtidig kan det være en god idé at overveje fodskamler til eventuelle medarbejdere, som ikke har lange ben. Disse produkter kaldes eksempelvis ergonomiske.
En krop bør ikke anstrenge sig, for at være tilpas på arbejdspladsen og derfor bliver der hele tiden udviklet nyt udstyr, som er bedre for fysikken. Computerskærme kan sågar være ergonomiske, hvis de kan indstilles på forskellige måder. Det kan eksempelvis være vigtigt, at en computerskærm kan indstilles på højden og vinklen – specielt hvis medarbejderen har behov for flere skærme på samme tid for bedst muligt at udføre sine arbejdsopgaver. Hvis du har brug for mere inspiration til ergonomi, kan du læse meget mere om Contour Designs smarte løsninger.
Når man taler om ergonomi, kan det også være en god idé at implementere træningsøvelser for de ansatte på kontoret. Man kan ofte få en professionel person ud på kontoret, som kan fortælle mere om, hvilke øvelser de ansatte bør lave. Det er nemlig en god idé, at bevæge kroppen på forskellige måder i løbet af en arbejdsdag.
Tal med medarbejderne om deres behov
Det er nemt at gætte sig til, hvad medarbejderne har brug for på arbejdspladsen, men der er ingen tvivl om, at I opnår de bedste resultater, hvis alle er involveret i processen. Tal derfor med medarbejderne om, hvad de føler, de har brug for.
Giv plads til, at alle kan få deres ønsker opfyldt. Det er nemlig ikke de samme behov, som alle har. Én har måske dårlig ryg, og har derfor specifikke ønsker til en stol. En anden har måske dårlige knæ, og har derfor nogle helt andre ønsker. Det er svært at vide, men der er ingen tvivl om, at de ansatte vil værdsætte at blive involveret i beslutningerne om hvordan og hvilke ergonomiske udstyr, der skal implementeres.